Handelsbetingelser for budoxperten
fysisk adresse for butik og lager
Søvangsvej 1 • 2650 Hvidovre
telefon i åbningstiden 70 273 275
på hverdage dog telefonisk fra kl. 9
online adresse
budoxperten.dk - hovednavn
i daglig tale budox.dk / budoxperten.dk
kontaktinfo
info@budoxperten.dk
butikkens åbningstider
Tjek evt. åbningstider for utraditionelle åbningsdage
Hvidovre:
man-fredag kl. 10-17.30
lørdag kl. 10-14
lukket søn- og helligdage
Aarhus:
man-fradag kl. 11-17.30
lørdag kl. 10-14
lukket søn- og helligdage
Produktinformation
På budoxperten side oplyses varens væsentlige egenskaber. For yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger, kan der sendes en mail til budoxperten via info@budoxperten.dk
Du kan også ringe til butikken på telefon 70 273 275 i åbningstiden, hvis du ønsker at tale med en medarbejder.
Priser
Alle priserne er dagspriser og gælder kun på bestillingsdagen. Alle angivne priser er inklusive 25% moms. Er du logget ind som 'offentlig institution' eller 'firma' vises priserne eksklusive 25% moms.
Vi tager forbehold for prisændringer, lagerføringsfejl, tekniske fejl og udsolgte eller udgået varer.
Afviger en pris væsentligt fra ’normalen’ forbeholder vi os ret til at kontakte dig som køber og aftale nærmere, hvis prisen er tastet forkert.
Bestilling
Præsentation af varer sammen med en pris på budoxperten er ikke et bindende tilbud, men en opfordring til at gøre et køb.
Bestilling af varer fra budoxpertens online shop udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til budoxperten om at købe varen på de oplyste vilkår.
En bindende aftale mellem køber og budoxperten er først indgået, når budoxperten ved en ordrebekræftelse accepterer købers tilbud om køb. Ordrebekræftelsen er en bekræftelse på, at budoxperten har modtaget ordren.
Kort sagt:
- du finder den eller de varer du ønsker og ligger dem i indkøbskurven
- du går til kassen og indtaster dine personlige oplysninger eller logger ind, hvis du har en bruger hos budoxperten
- du vælger betalingsform.
- du vælger forsendelsesmetode eller afhentning i butik
- du godkender vilkår og betingelser når du har tjekket, at dine oplysninger er korrekte
- du indtaster dine kortoplysninger, hvis du ønsker at betale med kort
- du godkender købet
- du får en bekræftelse på, at vi har modtaget din ordre
Når vi har modtaget din ordre:
- vi behandler din ordre
- vi pakker dine varer såfremt alle varer er på lager
- vi kontakter dig, såfremt en vare er udsolgt
- vi hæver pengene når dine varer er plukket og dermed reserveret
- vi sender mail om at din pakke er på vej / klar til afhentning i butikken
Våbentilladelse
For at købe våben, der kræver våben- eller samlertilladelse hos budoxperten skal du være fyldt 18 år. Du skal endvidere have og fremvise våben- eller samlertilladelse sammen med billed-ID.
Kigger du på våben inden på budoxperten.dk vil det typisk fremgå af produktet om der skal våben- eller samlertilladelse til, for at købe våbnet hos budoxperten. Er oplysningen ikke på produktet og kræver produktet en våben- eller samlertilladelse, vil du blive kontaktet af en medarbejder.
Betaling
De kontooplysninger du indtaster ved køb af varer bliver sendt direkte til Nets i krypteret form (SSL) som det kun er dig og Nets der kan læse. Der er således ingen andre, der ser eller gemmer oplysningerne om dig.
Ved køb med Dankort, MobilePay eller kreditkort trækker vi først beløbet fra din konto når varen er pakket og klar til afhentning på vores lager enten af dig som kunde eller posten.
Typisk pakker vi og gør klar til afhentning samme dag - dog kan vi ikke garantere pakning samme dag, såfremt der er meget travlt i butikken eller varen er på fjernlager.
Du kan betale med Dankort, Visa, Visa Electron, Visa Debit, Visa Pay, Mastercard, Mastercard Debit, Maestro samt MobilePay ved online køb samt i butik.
Budoxperten overholder Nets retningslinier for internethandel, hvilket giver dig mindst lige så gode vilkår som, hvis du betaler med Dankort eller kreditkort i butikken.
Levering
budoxperten leverer i hele Danmark samt i Grønland og på Færøerne.
I Danmark er leveringstiden 1-2 hverdage fra varen forlader vores lager. Ordre bliver typisk pakket inden for 1-2 hverdage, såfremt varen er på lager. Har vi ikke varen på lager kontakter en medarbejder dig for at høre, om du stadig er interesseret og vi har naturligvis en leveringstid til dig. I travle perioder samt ved ferie kan ekspeditionstiden dog vare op til 5-7 hverdage.
Til Grønland er leveringstiden med fly 7-10 hverdage og med skib 3-4 uger. Vi tager dog forbehold for vejrlig til Grønland
Til Færøerne er leveringstiden 1-4 uger, alt efter bestillingstidspunktet. Vi tager dog forbehold for vejrlig til Færøerne.
Pakke- og leveringstiderne ved bankoverførelser er når beløbet for ordren er modtaget og registreret i vores system. Vær opmærksom på, at der typisk går 2-3 hverdage, før pengene bliver registreret i vores system, samt at der er håndteringsgebyr for behandling af bankoverførelsen.
Reklamation
budoxperten yder ifølge købeloven 2 års reklamationsret fra fakturadato på fabrikations- og materialefejl (samt evt. mangler). Det betyder, at du kan få varen repareret, ombyttet eller få afslag i prisen afhængig af den konkrete situation.
Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert brug / betjening / anvendelse, ringe vedligeholdelse, vold, hærværk eller uautoriserede indgreb / brug. Evt. reklamation på leveret produkter skal – når fejlen er opdaget – ske til budoxperten inden for rimelig tid, hvilket vil sige inden for to måneder efter at manglen / fejlen er opdaget. Sker det vil reklamationen altid være berettiget. Du mister retten til reklamation, hvis du ikke har gjort opmærksom på fejlen / manglen inden for de to måneder.
Du skal kunne angive og på forlangende vise, hvori manglen / fejlen består.
Orginal faktura (evt. kassebon) skal fremvises til budoxperten i forbindelse med anvendelse af reklamationen.
Er reklamationen berettiget, betaler vi naturligvis (rimelige) fragtomkostninger når du sender varen retur efter reklamationen. Bemærk venligst, at vi ikke modtager pakker pr. efterkrav eller lignende. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Er varen leveret i emballage, skal emballagen sendes med retur i salgsbar stand, dvs. i samme stand som emballagen er modtaget. Køb venligst en returlabel på posthuset samt emballage til at sende pakke afsted i - og husk at få en kvittering. En returlabel giver mulighed for at følge varen helt til dørs med track and trace.
Såfremt reklamationen er berettiget, skal vi – for at kunne refundere fragtomkostningen – have kvitteringen for din omkostning.
Købelovens mangelregler kan finde anvendelse.
Vi skal bruge følgende informationer når varen sendes retur
- en beskrivelse af, hvad problemet er så detaljeret som muligt – benyt venligst vores reklamations- og returneringsformular
- faktura- og/eller ordrenr. skal altid oplyses til budoxperten i forbindelse med anvendelse af reklamationsretten
- skriv dine kontaktoplysninger, telefonnummer og e-mail, så kan vi kontakte dig, hvis det bliver nødvendigt.
Er det budoxperten, der har fejlet ved at sende en forkert vare får du naturligvis sendt ny vare uden yderligere fragtomkostninger, når vi har modtaget fejlleveringen retur.
VIGTIGT: Send altid pakken til vores adresse på Søvangsvej 1, 2650 Hvidovre. Sender du til en pakkeshop eller et posthus bliver den ikke afhentet da vi ikke henter pakker på posthuse eller pakkeshops - og du får pakken retur og spilder unødig tid i sagsbehandlingen gang.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos budoxperten. Fristen for at fortryde udløber 14 dage efter du har modtaget dine varer. Er pakken delt op i flere forsendelser, starter fortrydelsesretten når du modtager sidste del af ordren.
Giver du besked, om at du har fortrudt dit køb inden for 14 dage efter du har modtaget dine varer, får du pengene retur på samme måde som du har betalt for varen, med mindre andet aftales. Det sker senest 14 dage efter, vi har modtaget varen retur fra dig. Bemærk venligst, at vi ikke refunderer fragtomkostningerne. Heller ikke såfremt du har bestilt forkert størrelse og blot skal bytte til en anden størrelse.
Du kan ikke fortryde dit køb ved at nægte modtagelse af pakken.
Varen sendes retur i købt emballage eller lignende. Undlad venligst at sende varen retur i emballagen, da den er en del af varens værdi.
Er det budoxperten, der har sendt en forkert vare har du mulighed for at rekvirere en returlabel hos budoxperten, som du kan benytte ved returneringen.
For at benytte fortrydelsesretten, skal budoxperten have besked straks og senest 14 dage efter modtagelsen. Du giver besked via mail til info@budoxperten.dk eller i et postbesørget brev, hvori du giver os besked om, at du har fortrudt dit køb i en utvetydig erklæring. Du skal benytter fortrydelsesformularen som du vedlægger varen når du sender pakken retur.
For, at du som kunde, kan dokumentere at varen er sendt retur rettidig, bør du få en kvittering for afsendelsen. Vær opmærksom på, at du selv står for fragtomkostningerne ved returnering af varer du har fortrudt købet af.
Du kan naturligvis også afleverere varen du har fortrudt købet af, i butikken i Hvidovre eller i Aarhus.
- Vi modtager ikke pakker pr. efterkrav.
- Vi henter ikke pakker på posthuse
- Vi henter ikke pakker i pakkeshops
- Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind, samt at varen er i samme stand / lagt sammen på samme vis (i samme folder) som ved modtagelsen. Sørg venligst for at returnere emballagen så den kan anvendes igen ved videresalg. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret.
Varens stand når du sender retur
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, såfremt det skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendig for at fastslå varens art, anvendelse, egenskab mm. Kort sagt, så kan og må du prøve varen på lige vilkår, som hvis du købte varen i vores fysiske butik.
Er varen prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi varen som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet ikke vil være berettiget til refusion eller godtgørelse af beløbet, heller ikke delvist, idet vi ikke sælger brugte varer online eller i butikken.
Følgende varer er undtaget fortrydelsesretten:
- levering af føde- og drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, som leveres fysisk til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads af en erhvervsdrivende, der ofte og regelmæssigt betjener faste ruter
- levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg
- levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.
- levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.
- levering af alkoholholdige drikkevarer, hvor prisen blev fastsat ved købsaftalens indgåelse og levering først kan finde sted efter 30 dage, og hvor den faktiske værdi afhænger af markedskonjunkturer, som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på.
- levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser, som forbrugeren har brudt plomberingen på
Du mister din fortrydelsesret, hvis;
- du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årssager ikke er egnet til at blive returneret.
- du bryder plomberingen på lyd-eller billedoptagelser eller computersoftware.
For at modtage hele købsbeløbet retur, må du derfor kun gøre det samme, som hvis du købte i vores fysiske butik. Dvs., at du må prøve varen, men ikke tage den i brug.
Når du lægger textiler sammen igen med henblik på returnering, skal du 'følge' de pressefolder, der er i textilen fra fabrikkens side. Modtager vi fx en extremt krøllet gi, dobok eller lignende forbeholder vi os retten til at betragte varen som usælgelig. Med andre ord, så lægger du varen sammen igen, så du selv ville købe den i butikken / modtage den ved køb online. Kort og godt - send varen retur som du selv ønsker at modtage en ny vare.
Gå til fortrydelsesformular
Klage over købet
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@budoxperten.dk v/Claus Henriksen. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til forbrug.dk, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen på ec.europa.eu/consumers/odr
Tilbagebetaling
Fortryder du dit køb får du naturligvis beløbet retur svarende til varens værdi. Beløbet bliver refunderet på samme vis som du har betalt, med mindre andet aftales. Vi refunderer ikke fragtomkostningerne når du sender varen retur.
Benytter du fortrydelsesretten refunderer vi betalingen modtaget fra dig svarende til varens værdi uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter vi har modtaget varen og beset dens stand.
Send varen til
BUDOXPERTEN ApS
Søvangsvej 1
2650 Hvidovre
mærk pakken 'retur'
info@budoxperten.dk
tlf.: 22639005
og husk at vedlægge
varen, naturligvis, samt en udfyldt fortrydelsesformular.
Risikoen for hændelig undergang eller forringelse
På det tidspunkt, hvor de bestilte varer overgives til PostNord overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, herunder tredjemands forhold, til køberen. Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i købers besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til køber.
Forbehold for ændringer
budoxperten forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne webside. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret, om der er sket ændringer.
Kopiering af indhold ikke tilladt
Indholdet på dette site er ophavsretsligt beskyttet og tilhører budoxperten. Misbrug af budoxpertens tekster, billeder mm. medfører politianmeldelse.
Persondata
Når du bestiller varer hos budoxperten har vi brug for dine personlige data som navn, adresse, telefonnummer samt e-mail. Disse oplysninger har vi brug for til at kunne se bestillingen og kunne levere varen til dig samt kunne give dig en løbende status på din ordre. Husk at gemme din ordrebekræftelse, som du modtager på e-mail umiddelbart efter, at aftalen om købet er indgået.
Alle data som budoxperten registrerer for at kunne behandle din bestilling, behandles fortroligt og i henhold til Persondataloven. Af hensyn til lovkrav til vores bogføring opbevares disse data i fem år. Du har ret til, i henhold til Lov om behandling af personoplysninger, at få adgang til og anmode om at ændre eller slette disse data. Du kan kontakte budoxperten via info@budoxperten.dk for at få disse ændringer iværksat. Oplysningerne bliver ikke solgt, videregivet eller på anden måde overdraget til tredjepart. Budoxperten anvender cookies for at holde styr på de varer, du har lagt i indkøbskurven, generel statistik omkring brugen af hjemmesiden samt til at huske dine indstillinger og kundedata, hvis du logger ind på budoxperten.dk (budox.dk / budoxperten.dk). En cookie er en lille tekstfil, der bliver opbevaret på den computer, du anvender når du bestiller / er logget ind på siden, og bliver kun brugt til at kunne genkende dig ved dit næste besøg. Budoxperten har eksterne links på hjemmesiden og disse hjemmesider ligger uden for vores kontrol og vi kan derfor ikke påtage os ansvaret for din integritet eller for indholdet på disse websider. De eksterne links tilbydes udelukkende for at kunne give dig som kunde en god service inden for specifikke områder samt nemmere adgang til flere informationer. Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem dig som køber og budoxperten som sælger.
Firmaoplysninger
BUDOXPERTEN ApS
Søvangsvej 1
2650 Hvidovre
CVR.nr.: 39676788
Links
Nets - betaling med kort
Forbrugerrådet
Forbrugerstyrelsen
Forbrugeombudmandens nettjek af online butikker
Forbrugerombudsmanden
EU-kommissionens online klageportal
►